Annonce 1

Brev tilsendt medlemmerne og status på Solcellesagen:

Annonce 15

Status på Solcellesagen:

Den 20. september 2019 afsagde Byretten i København dom i den sag som DENFO havde
anlagt på vegne af ca. 3.400 solcelleejere.

Dommen gik DENFO og solcelleejerne imod – vi tabte fordi både dommeren og kammeradvokaten havde opfattet sagen som en sag om
afgifter, hvilket klart fremgik af rettens korte beskrivelse af sagen til retslisten – en retsliste som end ikke blev offentliggjort.

Den korte beskrivelse af sagen var:
Ukorrekt måling af solcelleejeres elforbrug og heraf følgende forkert betaling for el og opkrævning af elafgifter.

Desværre fik DENFO ikke oplysninger om den forkerte beskrivelse af sagen før vi efter dommen hentede sags-dokumenterne via minretssag.dk. Det var ikke den sag som DENFO havde bedt advokaten om at anlægge – det har for DENFO hele tiden været tale om en retssag, der skulle fastslå solcelleejernes retsstilling iht. til lov nr. 722 af Skatteministeren og lov nr. 1390 af Energi- og Klimaministeren. Og det var også den sag, vi fremlagde vidnesbyrd om i byretten.

Når DENFO har sammenholdt forarbejdet til de to love, er der nogle forskelle i solcelleejernes retsstilling men også nogle sammenfald. Det har undret DENFO, at lov nr. 722 er behandlet af både skatteudvalget og energi- og klimaudvalget, hvorfor solcelleejernes retsstilling burde være den samme. Forskellen mellem de 2 love er noget lovsjusk som desværre ikke kan afklares i en retssag, men skal sendes til folketingets ombudsmand.
Det fremgår dog af forarbejdet til begge love:
At der afregnes på årsbasis.
At solcelleejerne er fritaget for omkostninger inklusive afgifter, tariffer m.v. til køb af en tilsvarende elmængde.
At der kun betales afgifter m.v. af nettoforbruget.

Beskrivelsen, af hvad solcelleejernes elmåler skal kunne, er ikke beskrevet i forarbejdet til lov nr. 1390.

Byretsdommen er anket til Østre Landsret og samtidig har DENFO skiftet advokat.

Vi forsætter arbejdet med at skaffe solcelleejerne deres rettigheder tilbage.

Du kan downloade brev til DENFOs medlemmer:  Informations brev til medlemmer

Annonce 16