Annonce 1

Sidste chance for at deltage i solcelleejernes retssag, som er ved Københavns Byret 22 – 23 august 2019

Annonce 15

Den 22. august 2019 er sidste dag og mulighed for at deltage i solcelleejernes retssag mod Energiministeriet. De er årsagen til udhulingen af ordningen for de ca. 98.000 solcelleejerne, som har købt solceller inden for de seneste 10 år.

Solcelleejerne har derfor anlagt sag mod Energiministeriet, fordi de har tilladt omfattende ændringer af vilkårene, på en måde som er i modstrid med gældende love. Energiministeriet er øverste myndighed over for Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet), Energistyrelsen og Energinet.

Gør derfor som over 3300 andre egenproducenter, meld dig ind i DENFO og deltag i solcelleejernes fælles retssag overfor myndigheder og energiselskaber, for at sikre at ejerne får den afregning, som der gennem årene er blevet markedsført og lovet dem.

Retssagen foregår i Københavns Byret
Sektion 4
Frederiksberggade 1
1459 København K

Tlf: 99 68 72 50
E-mail: sektion4.kbh@domstol.dk

BS-9730/2018-KBH, 2. afd., ved Københavns Byret, retssal 41

  • Den 22. og 23. august – begge dage – 9.30-15.30

 

Investeringerne i husstandsanlæg blev af politikerne modsvaret af bl.a. virksomhedsordning og fritagelse for elafgifter i juni 2010 af egenproduceret elektricitet til husstanden.

Ordningen viste sig hurtig gunstig og på grund af statsligt provenutab, og efter stærk tilskyndelse fra Dansk Energi, blev ordningen efterfølgende ophævet ved lov i 2012.

Af hensyn til de producenter, der allerede havde investeret og etableret anlæg, blev der i november 2012 samtidigt indført en 20-årig overgangsperiode, hvorefter egenproducenterne stadig kunne videreføre ordningen i denne, garanterede.

Det blev understreget i den ændrede lovgivning, at værdien af egenproduktionen svarede til de sparede omkostninger inklusive afgifter, tariffer mv. til køb af en tilsvarende mængde el fra nettet.

Garantien herom til egenproducenterne blev bedyret igen og igen fra den daværende klimaminister og mange andre politikere, og alle elselskaberne markedsførte ligeledes ordningen.

Realiteterne har imidlertid vist egenproducenterne en helt anden virkelighed. Essensen er, at den retsstilling producenterne blev givet ved den lovbestemte overgangsordning, reelt blev ophævet – med statslig accept.
Ikke alene afregnes tusindvis af producenter forkert, som følge af ikke-retvisende måling. Der opkræves også uhjemlede afgifter, heriblandt elafgift og PSO. Hertil kommer, at bl.a. den oprindelige fritagelse for tariffer m.v. til netselskaberne blev ophævet i 2015 ved indførelsen af Dansk Energis såkaldte Tarifmodel 2, og senest har den statslige accept af flexafregning sat den lovfæstede overgangsordning fra 2012 endeligt ud af kraft.

Den oprindelige garanti, i form af en overgangsordning som egenproducenterne fik, blev understreget gang på gang af den daværende klimaminister.

Ophavsmanden til den 20-årige overgangsordning for egenproducenterne var den nu afgåede minister Lars Chr. Lilleholt. Han burde om nogen have vidst bedre end at ignorere solcelleejernes retsstilling.

Den garanterede overgangsordning er ophævet på trods af de mange løfter om det modsatte gennem de seneste år. Det er kvalificeret vildledning af egenproducenterne og tillids- og løftebrud af format fra politisk side.

Det politiske ansvar og vilje forsøges fortrængt bag tvivlsomme – og efterfølgende administrative tolkninger af bl.a. en EU-dom tilbage fra 2013. Den reelle ophævelse af den retstilling, egenproducenterne blev givet i 2010 og som blev gentaget i 2012 vil DENFO på vegne af de mange berørte egenproducenter ikke acceptere.

Tre centrale elementer i sagsanlægget er:

  • Branchen har presset på for at få adgang til at opkræve en tarif mv., selvom den ikke har lovhjemmel til at opkræve den. DENFO mener ikke, at egenproducenterne skal betale denne tarif.
  • Der bliver anvendt en forkerte målemetode som betyder, at egen producenters regning bliver højere. Myndighederne og branchen mener, at egenproducenterne selv skal betale, hvis de vil have udskiftet elmålerne. DENFO mener, at branchen selv må stå for, at afregningen bliver rigtig.
  • Branchen har presset på for at få indført flexafregning, selvom den ikke har lovhjemmel til at gøre dette. DENFO mener ikke, at egenproducenters vilkår skal forringes, og da slet ikke fordi branchen ønsker flexafregning.

For den typiske egenproducent har disse ændringer ind til nu betyder en forringelse på gennemsnitlig 2.000 kr. pr. år. For kunder med fasemålere eller batterianlæg, er dette beløb dog væsentlig større. Elbranchen arbejder samtidig aktivt på at indføre ekstra betaling for den strøm, der leveres til elnettet. Dette vil medføre yderligere forringelse af dine vilkår i fremtiden.

Hvis du ikke vil acceptere dette, så meld dig ind i DENFO, og støt dermed op om retssagen. Det koster 300 kr. (engangsbetaling) til omkostningerne i forbindelse med retssagen, og et medlemskab af DENFO koster 400 kr. pr. år.

Du løber ingen egen økonomisk risiko ved at støtte retssagen, som skal endeligt behandles i Københavns Byret den 22. – 23. august 2019.

 

Annonce 16