Annonce 1

Forsyningstilsynet tager en drøftelse med Energi Viborg Kraftvarme A/S

Annonce 15

DENFOs forespørgsel og Forsyningstilsynets svar vedrørende Energi Viborg Kraftvarme A/S prisanmeldelser mv.

DENFOs forespørgsel:

Af det fremsendte materiale fremgår, at Energi Viborg ikke produktionsopdeler anmeldelserne – priser, budgetter eller budgeteftervisning – det selv om Energi Viborgs kraftvarmeværk har en installeret el-effekt på over 25 MW og det derfor reguleres af elforsyningsloven, hvor især § 75 har interesse:

§ 75 Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale.
Stk. 2. Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 3. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.

Uden et produktionsopdelt regnskab, budget, og budgeteftervisning er det svært at fastslå om fjernvarmeforbrugerne i Viborg betaler den rigtige pris for fjernvarme, og at de ikke via betalingen for fjernvarme krydssubsidierer elproduktionen og dermed uvidende medvirker til ulovlig statsstøtte.

Forsyningstilsynets svar:

Ad 1) Elforsyningslovens § 75 skal iagttages

I bemærkningerne til lovforslaget (1998/1 LSF 234 som fremsat den 29. april 1999) står vedrørende stk. 2:

”Efter forslagets stk. 2 må ejere af kraftvarmeanlæg ikke udnytte deres stilling til at opnå fordele, som anses for urimelige for fjernvarmeforbrugerne. Bestemmelsen, som omfatter værker med levering til eksterne forbrugere af fjernvarme, skal beskytte fjernvarmesiden, som er afhængige af leveringsmonopolet, imod at de elementer af produktionsomkostningerne, som ikke kan henføres til varmeproduktionen, bliver overvæltet på varmesiden. Bestemmelsen gælder i princippet både ved elværks-ejede centrale kraftvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker, som ofte ejes af fjernvarmevirksomheder. Disse sidste vil dog indtil videre være sikret afsætning af elektriciteten efter de gældende ordninger for prioriteret elproduktion.

De centrale kraftvarmeværker omfattes af en kraftvarmegaranti, som giver ejerne sikkerhed for, at nødvendige omkostninger, der er forbundet med samproduktion, kan dækkes som en prioriteret elproduktion.

Prisreguleringen skal sikre, at aftaler om fordeling af kraftvarmefordelen mellem el- og fjernvarmesiden er rimelige for fjernvarmeforbrugerne, og at der i prisen for fjernvarme kun indgår omkostninger, der er nødvendige for fjernvarmeproduktionen.

Ved de nuværende kraftvarmeanlæg indebærer bestemmelsen, at de principper for deling af kraftvarmefordelen, som parterne har fastsat i de gældende aftaler om levering af fjernvarme, bliver opretholdt også fremover, således at der ikke sker over-væltning af omkostninger på varmesiden i forhold til grundlaget for disse aftaler.

Ved etableringen af nye centrale kraftvarmeanlæg vil fjernvarmevirksomhederne have mulighed for selv at etablere anlæggene eller som hidtil at indgå aftale om køb af fjernvarme fra et anlæg ejet af andre. Også her skal prisreguleringen sikre, at der kun indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen.”

I bemærkningerne træder det frem vedrørende kraftvarmeanlæg ejet af kollektive varmeforsyningsanlæg, i bemærkningerne benævnt fjernvarmevirksomheder:

 at § 75, stk. 2, i princippet også gælder for disse kraftvarmeanlæg,

 at disse kraftvarmeanlæg indtil videre vil være sikret afsætning af elektriciteten efter de gældende ordninger for prioriteret elproduktion,

 at delingen kraftvarmefordelen er et spørgsmål om forhandling.

I Energi-, forsynings- og klimaministerens svar til DENFO af 26. april 2018 ses denne sondring udtrykt i ministerens betegnelse af anlæggene som værende ”grundbeløbs-værker”.

§ 75, stk. 2, gælder i princippet også for disse kraftvarmeanlæg. Med den mulighed Forsyningstilsynet prismæssigt har givet disse kraftvarmeanlæg, sikres det, at fjernvarmeforbrugerne såvel historisk som fremtidigt får den fulde indtægt fra de tilskudsordninger for produktionen, der eksisterer, og samtidig får hele kraftvarmefordelen.

Forsyningstilsynet tillader, hvad der også kan ses af tilsynets anmeldelsesskemaer for budgetter og priseftervisninger, at kollektive varmeforsyningsanlæg med decentral kraft-varmeproduktion anmelder totale omkostninger mod, at indtægterne fra elproduktionen fuldt ud medgår til nedbringelse af omkostningerne.

Nærmere fremgår af Forsyningstilsynets vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning under afsnit 6.5.2 ”Omkostninger til elproduktion ikke fordelt”, at:

”Forsyningstilsynet har i øvrigt en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra el anvendes til at nedsætte varmeprisen (virksomheder, der driver decentrale kraftvarmeanlæg med en el-effekt op til 25 MW).

Muligheden for at undlade regnskabsmæssig adskillelse ændres ifølge Forsyningstilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at levering af el isoleret set i perioder ikke dækker omkostningerne forbundet med at producere og levere el.

Virksomheder, der fx driver et decentralt kraftvarmeværk, og undlader at foretage regnskabsmæssig adskillelse af el- og varmesiden, skal modregne indtægter fra salg af el under punkt 1.5. Omkostninger, der vedrører el, anføres under de relevante omkostningsposter.

Statussiden kan som udgangspunkt anmeldes for den samlede virksomhed, dvs. uden at opdele aktiver og passiver med henblik på at anmelde varmesidens andel heraf.”

Bortfaldet af elproduktionstilskuddet er et politisk spørgsmål. Det er også et politisk spørgsmål, om der kommer andet i stedet for elproduktionstilskuddet.

Kraftvarmeanlægget i Viborg er et anlæg på over 25 MW el. Kraftvarmeanlægget er ikke kraftværksejet, men er ejet af Viborg Kommune.

Selskabet har anmeldt priser m.v. til Forsyningstilsynet som om, at kraftvarmeanlægget er under 25 MW el. Forsyningstilsynet vil tage en drøftelse med selskabet om anmeldelserne.

DENFOs forespørgsel:

DENFO skal derfor anmode Forsyningstilsynet om at gennemgå de seneste 5 års priser, budgetter, budgeteftervisninger og regnskaber for Energi Viborg og skride ind overfor en urimelige omkostningsfordeling, hvis det skulle vise sig, at noget sådan er sket.

Forsyningstilsynets svar:

Forsyningstilsynet har set på de anmeldelser, som DENFO foreslår under temaet for DENFOs henvendelse.

Som anført oven for vil Forsyningstilsynet tage en drøftelse med selskabet om anmeldelserne.

DENFOs forespørgsel:

Det er DENFOs opfattelse, at fjernvarmeforbrugerne ikke kan eller skal betale mere for fjernvarme end det billigste prismiks – dvs. varme produceret på den billigste måde skal have forrang, og hvis der ikke er nok varme til at dække behovet fra den produktion, så skal den næst billigste produktion anvendes osv.

Forsyningstilsynets svar:

Forsyningstilsynet er i princippet enigt. Men for de ovenfor omhandlede kraftvarmeværker gælder prismæssigt de omstændigheder, der ligeledes er omtalt ovenfor, jf. dog svaret under pkt. 5 og 6.

Forsyningstilsynets svar:

Varmeforsyningslovens hovedprincip er princippet om nødvendige omkostninger. Princippet gælder generelt.

Princippet kommer herunder til udtryk i et andet princip, nemlig substitutionsprisprincippet. Substitutionsprisprincippet indebærer, at en fjernvarmevirksomhed ved køb udefra skal betale den laveste af enten den omkostningsbestemte pris hos leverandøren af fjernvarmen, fjernvarmevirksomhedens egenproduktionspris eller prisen for køb af fjernvarme fra tredjepart.

Det indebærer omvendt, at den maksimale pris for leverancen fra leverandøren enten er fjernvarmevirksomhedens egenproduktionspris eller prisen for køb fra tredjepart.

Spørgsmålet er for Forsyningstilsynet at se et spørgsmål, der ikke direkte vedrører temaet for DENFOs henvendelse.

Spørgsmålet vedrører temaet indirekte på den måde, at substitutionsprisprincippets anvendelse på en samproduktion giver en omkostningsfordeling, der på den relevante produktionsside igen giver substitutionsprisen. Det indebærer ikke nødvendigvis, at omkostningsfordelingen er rimelig.

Det forhold er også omtalt i den henvisning til Sekretariatet for Energitilsynets opsamling af substitutionsprisprincippet, som var vedhæftet DENFOs mail af 11. januar 2019 til Forsyningstilsynet i fortsættelse af henvendelsen af 4. januar 2019.

DENFOs forespørgsel:

Det er DENFOs opfattelse, at fjernvarmeforbrugerne ikke hverken direkte eller indirekte må betale tilskud til elproduktionen, og at dette forhold skal kunne kontrolleres via de anmeldelser som sendes til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynets svar:

Som anført under pkt. 1) er der tale om et lovreguleret område, med de fortolkningsbidrag, som bemærkningerne til elforsyningslovens § 75 indeholder.

DENFOs forespørgsel:

Det er DENFOs opfattelse, at kontrollen af om der sker krydssubsidiering skal skærpes i lyset af at tilskuddet til elproduktionen bortfaldt pr. 1. januar 2019. DENFO forventer at Forsyningstilsynet løfter denne opgave.

Forsyningstilsynets svar:

Forsyningstilsynet tager DENFOs opfattelse til efterretning.

Annonce 16